I Copenhagen Pride Week tager vi to af Københavns smukke pladser og forvandler dem til Pride Square - et fristed hvor homo-kulturen er i centrum.

18:45 - 19:00
OFFICIEL ÅBNINGSTALE
Pride Week 2019 skydes i gang ved Copenhagen Prides forperson, Lars
Henriksen.

18:30 - 23:00
TAKE ME BACK TUESDAY
Åbningen af Copenhagen Pride Stage står som altid i nostalgiens tegn, når
vi blænder op for en aften fuld af musikalske genhør, dansktop og hits du
garanteret kan synge med på.
I år er vi utroligt stolte over at kunne præsentere hele Danmarks
ubestridte dronning af Dansktoppen, Birthe Kjær, som hovednavn. Birthe
Kjær går på scenen og maler byen regnbuefarvet sammen med sit Feel
Good Band ca. kl. 19.45.

PRIDE STAGE
Line-up
19:00 - 19:45
Stockmann Stage

19:45 - 20:45
Birthe Kjær & Feel Good Band

21:00 - 22:00
Hvide Løgne

22:10 - 23:00
David Bowie Tribute

SEMINARIER:
13:30 - 13:45
Åbning af årets menneskerettighedsprogram ved Copenhagen Pride.
Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

14:00 - 14:45
MERE SEX = MERE LYKKE?
Kulturen tager ofte udgangspunkt i, at sex er en forudsætning for et lykkeligt
liv, og jo mere sex, des mere lykke. I Foreningen for Aseksuelle i Danmark ved
vi, at sammenfletningen af sex og lykke kan gøre livet svært, når ens sexlyst
ikke følger med normen. Vi sætter "mere sex = mere lykke” til debat blandt
mennesker med forskellige seksuelle orienteringer. Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

14:00 - 14:45
MENNESKERETTIGHEDER GENNEM DATA
Menneskerettighederne er beskyttet af konventioner og tilknyttede retlige
instanser og komitéer. Disse retlige instrumenter genererer en overvældende
mængde anbefalinger og kritiske bemærkninger som vedrører de deltagende
lande. Dette er helt centralt i forhold til den formaliserede samtale om
menneskerettigheder. Det kunne ligne et paradis for papirtigre - men kan de
tæmmes? Sprog: Engelsk.
Sted: Mamma’s, Regnbuepladsen 3-5, 1550 København V

15:00 - 15:45
NÅR MÆND SKAMMER SIG
Mange unge oplever, at de er forkerte i andres øjne, hvis deres seksualitet
eller kønsidentitet ikke ligner alle andres. Med tiden begynder de
også at blive forkerte i egne øjne, og skammen bliver en del af deres liv.
Skammen kan gøre skade på den enkelte såvel som på relationer. I dette
panel taler vi om skammen hos mænd, der dyrker sex med mænd. Sprog:
Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

15:00 - 15:45
FACEBOOKGR UPPER:
SOCIALISERING OG ENSOMHED
Ensomhed er et stort problem for alt for mange regnbuepersoner, men
med de sociale mediers fremmarch, er der opstået en stribe grupper for
regnbuepersoner. Vi har inviteret initiativtagerne til nogle af grupperne ind
til en snak om, hvordan onlinefællesskaber kan skabe vigtige sociale rum, og
hvad disse rum kan bruges til. Sprog: Dansk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

15:00 - 15:45
CBS LGBTQIA+ SALON
En kombination af præsentation og debat, hvor CBS-studerende præsenterer
afhandlinger og projekter som bidrager med viden på LGBTQIA+
området. Diversiteten og den vigtige viden som studerende bringer til
bordet i deres afhandlinger og projektopgaver både understreger og
udfordrer samfundets normative strukturer - og kommer med idéer og
innovative løsningsforslag på LGBTQIA+ området. Sprog: Engelsk.
Sted: Mamma’s, Regnbuepladsen 3-5, 1550 København V

16:00 - 16:45
FORTÆLLINGEN OM DEN RACIALISEREDE
Der snakkes ofte om etniske minoriteter, og snakken bunder ofte i fordomme.
Med udgangspunkt i de racialiseredes egne stemmer, snakker vi om de
fortællinger og hvordan de sætter præg på debatter, aktivisme og politik.
Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

16:00 - 16:45
HVORDAN HANDLER VI NU FOR AT FÅ GJORT EN ENDE PÅ AIDS?
Med verdensmålene for bæredygtig udvikling har verdenssamfundet
forpligtet sig til at gøre en ende på aids. Det er nu der skal handles! UNAIDS
anslår, at 37 millioner mennesker lever med hiv - det højeste antal nogensinde
- og både diskrimination og stigmatisering forhindrer fortsat mennesker
i at opsøge behandling og rådgivning. Debatten vil forsøge at besvare
spørgsmålet om, hvordan vi får gjort en ende på AIDS. Sprog: Engelsk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

17:00 - 17:30
VENSKABSDATING
Leder du efter nye bekendtskaber og potentielle venskaber i LGBTQ-
miljøet? Så kom til venskabsdating i Husets gård, hvor vi vil facilitere
forskellige samtaler, så du får mulighed for at udvide dit netværk.
Hvem ved, måske møder du mennesker, som du kan spejle dig i, eller
som kan udvide din horisont? Sprog: Engelsk.
Huset-KBH (gården), Rådhusstræde 13, 1466 København K

17:00 - 17:45
DRAGS I PRIDEN
Da pride-bevægelsen blev grundlagt i kølvandet på Stonewallurolighederne,
var transpersoner og drags centrale drivkræfter. I
Danmark var Bøssernes Befrielsesfront kendetegnet ved en leg med
kønsudtryk. Er vi blevet for normative? Lokale drags vil diskutere
hvorfor drag er mere end lip-sync og høje hæle og hvorfor, der er et
behov for drags i priden. Sprog: Engelsk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

17:00 - 17:45
NORMKRITIK I VOKSENHØJDE
Vi har haft fokus på normkritisk praksis på børne- og ungeområdet,
men hvordan går det vi voksne imellem? Dette oplæg vil give en kort
introduktion til en normkritisk tilgang, og blandt andet se på, hvordan
normer om blandt andet køn, seksualitet og minoritetspositioner kan have
en negativ kategoriserende effekt på ens tilgang til andre mennesker.
Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

17:00 - 18:30
WORKSHOP: HVORDAN SNAKKER VI MED HINANDEN?
Vi inviterer til en workshop om sprog og samtale. Hvordan debatterer
vi med hinanden, hvordan kalder vi hinanden ud og hvordan støtter vi
hinanden? Til mange debatter opstår idéer til hvordan vi udvikler os,
støtter hinanden og bliver bedre til repræsentation. Lad os få idéerne
ned på papir. Sprog: Dansk.
DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

17:00 - 18:30
ANALSEX 101
Nysgerrig omkring analsex? Vil du lære hvordan man kan stimuleres
analt og skabe nydelse? Til workshop om analsex, vil du blive guidet
igennem alt fra hvordan kommer man bedst i gang med analsex? Hvad
er bedste skylleteknik? Er det egentlig så vigtigt med glidecreme? til
hvilke legetøj kan bruges? Workshoppen er åben for alle uanset køn.
Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

17:00 - 18:30
BDSM: SEX, SAMTYKKE OG GRÆNSER
BDSM kræver et trygt forhold og et godt fundament for at opnå en sikker
praksis. Til dette oplæg vil der blive talt om grænser og lyster, og om
vigtigheden af kommunikation for at opnå fælles forståelse og en sikker,
positiv oplevelse. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

18:00 - 18:45
FAMILIEN FØRST
Denne debat sætter tre modige forældre, med forskellig historik,
indgangsvinkel og perspektiv, på scenen til en debat om udfordringer og
kampe. I Sabaah ønsker vi at åbne op for denne samtale, få et indblik i
forældrenes tanker og overvejelser fra den rejse, de selv har været på i
omfavnelsen af deres børn. Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

18:00 - 18:45
NORMKRITIK I BØRNEHØJDE
Hvad ligger der i betegnelsen 'normkritisk pædagogik'? Hvad er argumenterne
for at forholde sig normkritisk i sit pædagogiske arbejde og i sin
opdragelse? Hvordan kan man konkret arbejde normkritisk med børn og
unge? Hvordan understøtter dansk og international lovgivning de normkritiske
perspektiver? Og hvorfor er det, at der er så meget modstand mod
disse perspektiver? Sprog: Dansk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

18:00 - 20:30
PRIDE TABLE TALK
Hvordan opfatter vi køn i 2019? Hvordan påvirker kønsnormerne vores
hverdag? I denne “table talk” vil vi bygge bro over forskellige perspektiver
på køn og udforske erfaringer og tanker fra deltagerne. I løbet af aftenen
tages vi gennem spørgsmål og faciliterede samtaler relaterede til emnet,
mens vi deler et enkelt måltid i Husets hyggelige baggård. Info om billetter
kan findes på Facebook. Mad er inkluderet i prisen. Sprog: Engelsk.
Sted: Huset-KBH (Brændevinsgården), Rådhusstræde 13,
1466 København K

19:00 - 19:45
DRAG FOR BEGYNDERE
Vi inviterer til workshoppen ”Drag for begyndere”. Kunne du tænke dig at
prøve at blive transformeret til en drag queen eller drag king? Kom forbi
og mød nogle af Københavns populære drags, og lær om alt fra tucking,
contouring og make-up for drag queens til binders, packing og make-up for
drag kings.
Sprog: Engelsk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

19:00 - 20:00
MØD EN FORENING:
FORENING AF ASEKSUELLE
Kom forbi og mød Foreningen af aseksuelle i rolige omgivelser, hvor du har
mulighed for at lære mere om foreningen og dens arbejde. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

19:00 - 20:00
EN SEN BLOMSTRING
”Jeg har levet to liv. Et som ægtemand og far, og et andet, hvor jeg glimtvis
kunne være mig selv”. Som ung forelsker Jørgen sig i en mand, men
angsten for udstødelse får ham til at gifte sig med en kvinde. Han er 80 år,
da han springer ud. Nu er han 95 og fortæller om sit liv. En lydfortælling
om fornægtelse, kærlighed og ikke mindst frisættelse. Begrænset antal
pladser - først til mølle. Sprog: Dansk.
Sted: Huset-KBH (Husets Biograf), Rådhusstræde 13,
1466 København K

19:00 - 20:30
TRANS/NON-BINÆR SAMTALESALON
Til denne samtalesalon sætter vi det at være trans/non-binær i fokus.
Panelet deler egne fortællinger, og publikum indbydes til at stille
spørgsmål, dele erfaringer og få sat ord på de tanker der kan røre sig, når
man er trans/non-binær. Det kan fx være angående sundhed, tabu, skam,
fordomme eller oplevelser med usynliggørelse. Det vil være muligt at stille
spørgsmål skriftligt og anonymt. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

19:00 - 20:30
TANTRA WORKSHOP
Til denne workshop har vi fokus på egen kropsbevidsthed. Efter en kort
teoretisk gennemgang, vil der være øvelser og kropsbevidsthedslege med
fokus på nærhed, berøring og massage. Fokus vil være på at lytte til egen
krop, at vove at udforske den, at sætte grænser og at give udtryk for egne
ønsker. Alle LGBTQ-personer er velkomne. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K