Pride Square öppet i samband med Copenhagen Pride med infotält, öltält, seminarier och underhållning.

19:30 - 23:30
DRAG NIGHT 2019
Drag Night er en af Pride Week’s allermest populære begivenheder, og det næsten 4 timer lange show, i øvrigt et af verdens største af sin slags, har de seneste år fyldt Rådhuspladsen til bristepunktet med gæster fra både ind- og udland.
I år er vi stolte af at kunne sige, at mother has arrived! Vivacious fra sjette sæson af RuPaul’s Drag Race er hovednavn til Drag Night 2019, og sammen med drag kings Georgeous Michael og Zayn Phallic og omkring 30 af de bedste queens fra Danmark og deres dansere er der lagt op til endnu et rekordstort show med noget for enhver smag.
Årets vært er som altid en af Danmarks største dronninger: Den underskønne, syleskarpe og altid fantastiske Megan Moore.

line-up:
Vivacious from RuPaul's Drag Race S06
Georgeous Michael
Jezebelle May Daniels
Jaxie
Denise DeLight
Karli Kuff
Zayn Phallic
Megan Moore
Ion
Brynhildr
Harley Queen
Dallas King
Betty Bitschlap
Chriss
Di Di Cancerella
Mel Ooda
Mizz Privileze
Maranda Ling Ling Jones
Annie Rection
MC Jan9
Bjarno
Sascha Holiday
+ flere.
Særlig optræden af Priscilla Queens fra Down Under feat. La ydee Kinmee.

Seminarier:

14:00 - 14:45
PREP - HVEM BETALER PRISEN?
Danske Regioners Sundhedsudvalg bekendtgjorde, at PrEP ville blive
tilgængeligt i 2019, som en prøveordning. Debatten om PrEP bærer
præg af moralske og økonomiske vurderinger, så vi stiller spørgsmålene:
Hvem skal betale? Hvad kan vi lære af foregangslandene? Hvordan skal
en permanent PrEP-ordning se ud? Og hvad vil det sige at være en del af
en ’risikogruppe’? Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

14:00 - 14:30
OBS OM LGBT+
På baggrund af et nyt undervisningsmateriale om de udfordringer
LGBT+ personer bliver udsat for, laver vi en debat om hvordan vi i
fremtiden Oplyser Borgerne i Samfundet (OBS) om forholdene for
LGBT+ personer. Hvordan sikrer vi en forståelse og viden om LGBT+
personer i folkeskolen, gymnasierne, erhvervsskolerne og de højere
uddannelser? Sprog: Dansk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

14:00 - 14:45
HAR DET HVIDE LÆRRED FÅET REGNBUEFILTER?
Når streamingtjenesterne har fået tagget 'LGBT', betyder det så, at der
er kommet mere indhold med LGBTQ-repræsentation? Bliver nogle
grupper i akronymet repræsenteret i større omfang end andre og
ekskluderes nogen konsekvent? Hvilken virkelighed skildres på film og
hvem lander rollerne? Sprog: Engelsk.
Sted: Mamma’s, Regnbuepladsen 3-5, 1550 København V

15:00 - 15:45
FRA FETISH TIL MAINSTREAM - PORNO I ET REGNBUEPERSPEKTIV
Efter i en årrække primært at have været gjort til fetishes og nicheporno,
er mainstreamporno begyndt at være positivt inkluderende over
for LGBTQ-personer. Hvad betyder mainstreaming af LGBTQ personers
seksualitet og kroppe og den øgede tilgængelighed af porno, der
i højere grad spejler os? Kan det medføre et bedre selvbillede og være
frigørende? Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

15:00 - 15:45
HAR VI OVERHOVEDET RET TIL AT FÅ BØRN?
Med udgangspunkt i spørgsmålet "er det en menneskeret at få
børn?" vil et panel diskutere forskellige aspekter ved LGBT+ familiedannelse.
Sprog: Dansk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

15:00 - 15:45
KEMONE BROWN:
da voldtægt blev acceptabelt
Female Oxygen har inviteret Kemone Brown til Copenhagen Pride.
Hun er menneskerettighedsaktivist og forfatter fra Jamaica. Hun
arbejder for at bringe corrective rape frem i lyset gennem indsamling
af vidnesbyrd i sin bog "When rape becomes acceptable". Det er ikke
en bog, man læser med glæde men en vigtig bog, som Kemone har
kæmpet for at få udgivet. Sprog: Engelsk.
Sted: Mamma’s, Regnbuepladsen 3-5, 1550 København V

16:00 - 16:45
RETTEN TIL ASYL FOR LGBT-FLYGTNINGE
FNs flygtningekonvention siger, at mennesker har ret til beskyttelse,
hvis de risikerer forfølgelse på baggrund af deres seksualitet eller køn.
I realiteten er det dog oftest svært at opnå asyl, og vi drøfter derfor,
hvad der kan gøres for i højere grad at få anerkendt forfølgelse af
LGBT-personer som en valid årsag til at give international beskyttelse.
Sprog: Engelsk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

16:00 - 16:45
HVORDAN FREMMER VI LGBT+ RETTIGHEDER I UDENRIGSPOLITIKKEN?
Vi har i Danmark gennem årene set eksempler på hvordan LGBT+ personers
rettigheder i udviklingslande kan blive brugt i et indenrigspolitisk spil.
Hvordan fremmer man på bedste måde LGBT+ personers menneskerettigheder
i udenrigspolitik? Det vil vi debattere med ordførere fra hele det
politiske spektrum. Sprog: Dansk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

17:00 - 17:30
VENSKABSDATING
Leder du efter nye bekendtskaber og potentielle venskaber i LGBTQ-miljøet?
Så kom til venskabsdating i Husets gård, hvor vi vil facilitere forskellige
samtaler, så du får mulighed for at udvide dit netværk. Hvem ved, måske
møder du mennesker, som du kan spejle dig i, eller som kan udvide din
horisont? Sprog: Engelsk.
Sted: Huset-KBH (gården), Rådhusstræde 13, 1466 København K

17:00 - 17:45
WARREN KUNCE:
Transrettigheder og forældreskab
Warren Kunce blev den første transperson med mandligt juridisk køn til at
føde et barn i Sverige, hvor han af systemet blev registreret som barnets
mor. Efter en succesfuld forvaltningsretlig kamp ved domstolene, er
Warren nu den første fødende forælder i EU som står registreret som far.
Kom og hør Warrens historie og bliv klogere på de overvejelser han gjorde
sig omkring at få et biologisk barn. Sprog: Engelsk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

17:00 - 17:45
INKLUDERENDE INTRO PROGRAMMER PÅ UNIVERSITETER
I panelet sidder både studerende og personale fra en række danske
universiteter, og sammen vil de debattere, hvordan man kan gøre både
introprogrammerne og studiemiljøet mere inkluderende. Introprogrammet
har stor indflydelse på hvordan resten af studietiden bliver, så hvordan
sikrer vi, at alle studerende får en tryg og inkluderende v elkomst? .
Sprog: Engelsk.
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

17:00 - 18:30
At være ude
At være ude som LGBTQ-person er vigtigt for mange, men vi er alle forskellige,
og derfor kan valget om at være ude være forskelligt fra person til
person - fra kontekst til kontekst. Hvorfor vælger vi at være ude og hvad
er konsekvenserne? Et panel af personer, der har taget valget om at være
ude deler deres oplevelser, og svarer på spørgsmål. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

17:00 - 18:30
FETISH/KINK 101
Har du en spirende fetishist i maven? Eller en nysgerrighed om kinks?
Hvad vil det sige at være fetishist eller kinkster? Hvordan dyrker man sin
fetish/kink? Hvor går man hen for at købe fetish-tøj eller kinky grej? Hvad
sker der til en fetish-fest? Disse og mange andre spørgsmål vil vi forsøge at
besvare til fetish/kink 101. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

17:00 - 18:30
MØD EN FORENING: LGBT ASYLUM
Kom forbi og mød LGBT Asylum i rolige omgivelser, hvor du har mulighed
for at lære mere om foreningen og dens arbejde. Sprog: Dansk og engelsk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

18:00 - 18:45
UNGDOMSPOLITISK DEBAT
Vi har inviteret ungdomspartier til at tale om LGBTI-rettigheder i Danmark,
hvor vi bl.a. vil komme ind på følgende: Hvor står vi henne i dag?
Hvor vil vi gerne hen? og ikke mindst: Hvad kan ungdomspartierne gøre
for at være med til at løfte LGBTI-dagsordenen? Sprog: Dansk.
Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen

18:00 - 18:45
DISKRIMINATIONENS PRIS
Udelukkelse fra uddannelse, afskediget fra jobbet og generel eksklusion
af LGBT+ personer er ødelæggende og har både personlige og samfundsmæssige
omkostninger. Hvilken rolle kan den private sektor spille
for at forbedre forholdene for LGBT+ personer? Vi har samlet stemmer
fra det private erhvervsliv og civilsamfundet, som sammen vil debattere
dette. Sprog: Engelsk
Sted: Hovedkassen, Københavns Rådhus

19:00 - 20:30
ÅBNE FORHOLD
Er du kendt eller helt ny og nysgerrig på åbne forhold og polyamori? Så
kom til KSP-workshop hvor vi tager alle de store og små spørgsmål op
omkring poly. Der er en stigende nysgerrighed om at lykkes med åbne
forhold, og det vil vi gerne undersøge nærmere. Værterne for workshoppen
er selv poly, så samtalen vil tage udgangspunkt i en positivt
opløftende snak om hvorfor, hvordan og meget mere. Arrangementet
indeholder både debat, åbne og anonyme spørgsmål. Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

19:00 - 20:30
KINKY OG TRANSKØNNET
Hvordan er det at være transkønnet og kinky? Er der flere udfordringer,
eller har man en fordel frem for ciskønnede, når man færdes i
det danske BDSM-miljø? Hvordan kan man håndtere kink og dysfori
samtidig? Et panel vil tale om oplevelser og erfaringer. Eventet er for
transpersoner og partner(e). Sprog: Dansk.
Sted: DIS, Frederiksberggade 24, 1459 København K

20:00 - 23:00
PRIDE X ARTEM SIGNATURAFTEN
Aftenen giver talerum og -tid til unge queers, og man kan derfor opleve
tre kunstneriske indslag med artister fra LGBTQ-miljøet. ARTEM
skaber tværkunstneriske oplevelser og er en platform for uetablerede
kunstnere til at dele deres værker. Sprog: Engelsk.
Sted: Huset-KBH (Balsalen), Rådhusstræde 13, 1466 København K