9 tager sit udgangspunkt i Beethovens niende symfoni med danseren Cai Glover, som lever med en nedsat hørelse. Den Niende symfoni blev skrevet efter at Beethoven havde mistet sin hørelse. Ud fra dette har koreografen Hélène Blackburn skabt en forestilling som udforsker vores sind og hvordan vi oplever, opfatter og tolker. Musikken er bearbejdet så du hører den som om du har nedsat hørelse. Hvad opfatter du? Canadiske Cas public er kendte for deres intensive, energiske koreografier. De turnerer verden rundt og lander endelig hos os!